Forside  |  

ÅbningstiderÅbningstider

Mandag       Lukket

Tirsdag        Lukket

Onsdag        Lukket

Torsdag       13:00-17:00

Fredag         13:00-17:00

Lørdag         13:00-17:00

Søndag        13:00-17:00

Helligdage    13:00-17:00

OMVISNING OG GRUPPEBESØGOMVISNING OG GRUPPEBESØG

Vi tilbyder besøg og omvisning i udstillingen efter aftale - også uden for normal åbnings­tid. 

Skriv til: info@museetholmen.dk

UdstillingskalenderUdstillingskalender

Peter Bastian: Mennesket og Kunstneren

24. marts - 24. august 2018

Den lille Prins

1. september - 1. november 2018

Michael Kvium. Skitser og optegnelser

8. december 2018 - 19. maj 2019

Katrine Ærtebjerg

29. maj - 1. september 2019

Eventkalender 2018Eventkalender 2018

MAJ

17. maj

Foredrag: Altid allerede elsket - set fra sidelinjen v. Forstander Helle Skaarup

SEPTEMBER

Udflugt: Holmens venneforening planlægger en kunst-udfugt i begyndelsen af september

OKTOBER

Foredrag i tilknytning til Den lille Prins-udstillingen

NOVEMBER
Lørdag og søndag d. 24.–25. november
JULEMARKED PÅ HOLMEN


Følg med på Holmens hjemmeside eller Facebook, for at blive opdateret på kommende arrangementer.

 

Sæson 2018 på MUSEET HOLMENSæson 2018 på MUSEET HOLMEN

I 2018 viser vi maleren Ivar Tønsbergs udforskning af det kristens mysterie: Turinerklædet, hædrer den store danske musiker og kunster Peter Bastian og inviterer børn og barnlige sjæle med på museet til Den Lille Prins.

Vi ses på Holmen i 2018!

Udstilling om en sand mesterUdstilling om en sand mester

I samarbejde med boet efter Peter Bastian, Helle Skaarup og Olga Bastian, præsenterer Museet Holmen udstillingen om den store danske musiker, forfatter og formidler ’Peter Bastian: Mennesket og Kunstneren’.

Altid allerede elsket. En musiker finder fred i eget hus. Således lyder titlen på nedskrevne samtaler fra Peter Bastians sidste dage inden sin død i marts 2017, udgivet af Tor Nørretranders.

Udstillingen tager udgangspunkt i ovennævnte bog Altid allerede elsket med perspektiver til flere dele af Peter Bastians liv og værk: 1943–2017, hvor Museet Holmen følger spor i de forskellige udtryksformer, der kendetegner Bastian som det renæssancemenneske, han var: tegninger, akvareller, litterære tekster og ikke mindst lydspor og musik. Udstillingen forsøger således at nå ud i den bredde, der var kendetegnende for Peter Bastians virke som menneske og kunstner og i den eksistentielle dybde, han selv samlede for år tilbage med bøgerne „Ind i musikken“, „Mesterlære“ og „Altid allerede elsket“.

Som del af udstillingen kan også opleves Holmens kortfilm om udstillingens hovedperson. Filmen bidrager til historien om Peter Bastians liv og kunstneriske virke gennem interviews med venner og familie som Kunstner Erik Nervil og forfatter Tor Nørretranders m.fl.

Kunst i BørnehøjdeKunst i Børnehøjde

Museet Holmen har været så heldig at få Antoine de Saint-Exupéry's originale illustrationer til sin vidunderlige historie Den Lille Prins i udstilling fra august til oktober 2018.

I den forbindelse har museet indgået et samarbejde med Tønder Kulturskole om også at lave et skoleprojekt for eleverne i Tønder Kommunes 5. klasser.

I projektet bliver otte femteklasser inviteret på en rejse ind i Den Lille Prins' magiske - og samtidig såre menneskelige - univers. Eleverne skal se udstillingen på Museet Holmen, hvor der vil blive åbnet for fortællingen om Den Lille Prins, og der bliver også set nærmere på de smukke illustrationer, fortæller Tønder Kulturskole i en pressemeddelelse.

Efter at de har set udstillingen, skal eleverne selv i gang med at producere kunst hjemme på deres respektive skoler. Kulturskolens billedkunstlærer Helle Binding viser både rundt på museet og kommer ud på skolerne og underviser eleverne.

Forløbet får en festlig finale, idet elevernes kunstværker slutter af med at blive udstillet på Museet Holmen, efter at udstillingen om Den Lille Prins er taget ned næste år. I hele efterårsferien 2018 vil man kunne se elevernes værker på Museet Holmen.

Kulturskolen og Museet Holmen forklarer, at de er særdeles glade for den flotte opbakning, projektet allerede har fået.

Sydbank i Tønder har således støttet det med 10.000 kroner. og Kulturelt Forum har støttet projektet med 22.000 kroner.

BLIV VEN AF HOLMENBLIV VEN AF HOLMEN

Tilslut dig venneforeningen og bak op om kunst i høj klasse i Løgumkloster!

Foreningens formål er at støtte Holmen i hele dets virke, gennem foredrag og andre aktiviteter i tilknytning til museet. Et medlemsskab giver gratis entré, invitation til ferniseringer og adgang til arrangementer der giver dybere kendskab til kunsten på Museet Holmen. Arrangementer annonceres løbende.
Prisen er 100 kr. per person.
Indmeldelse til Marianne Garder på mail: garderjensen(at)bbsyd.dk
Du kan også indmelde dig ved besøg på Museet Holmen.

 

OBS: Fremover modtages invitationer og information pr. email og sms, husk derfor at oplyse dine kontaktoplysninger herpå.