Forside  |  

ÅbningstiderÅbningstider

Mandag

Lukket

Tirsdag

Kl. 13.00 - 16.30

Onsdag

Kl. 13.00 - 16.30

Torsdag

Kl. 13.00 - 16.30

Fredag

Lukket

Lørdag og søndag 

Kl. 14.00 - 17.00

Helligdage

Kl. 14.00 - 17.00

 

 

Vi aftaler gerne besøg af grupper på museet - også udenfor åbnings­tiden og med introduktion til udstillinger. Pris efter aftale.

 

 

 

Museet HolmenMuseet Holmen

En af de gamle gårde i Løgumkloster er Holmen. Huset blev opført i slutningen af 1700-tallet og har rummet beboelse i den nordlige ende og stald og lo i den sydlige.

Udlængerne blev revet ned i 1969. I 1971 blev hovedbygningen indrettet til kunstmuseum. Museumssamlingen omfattede ca. 550 større og mindre værker af malerinden og skulptøren Olivia Holm-Møller (1875-1970). Det var Refugiets Kulturforening, der havde taget initiativet hertil.

I foråret 1971 kunne kulturminister K. Helveg Petersen holde indvielsestalen ved det lille kunstmuseums start. Det fik dengang navnet Kunstmuseet Holmen. Olivia Holm-Møller døde nogle måneder før. Hun havde drømt om et museum af helt andre, imponerende dimensioner. Det lykkedes ikke at bevare Olivia Holm-Møller samlingen for Sønderjylland. I 1981 blev Olivia Holm-Møller samlingen overdraget som gave til Jens Nielsens Museum i Holstebro - nu en del af Holstebro Kunstmuseum.

I dag er det egnens og de stedlige kulturelle institutioners behov, der skal tilgodeses. Emneområderne er stadigvæk kunst og kulturhistorie. Hvad kunstdelen angår, er der tale om skiftende udstillinger, også med mulighed for salg og lejlighedsvis fremvisning af museets egne værker. En årlig udstilling vil fortsat have kirke og kunst som det fremherskende tema.

 

(Uddrag af Jens Kr. Krarups artikel i Sønderjysk Månedsskrift nr. 12 af 1998)