Forside  |  

ÅbningstiderÅbningstider

Mandag

Lukket

Tirsdag

Lukket

Onsdag

Lukket

Torsdag

Kl. 13.00 - 17.00

Fredag

Kl. 13.00 - 17:00

Lørdag, søndag 

Kl. 13.00 - 17.00

Helligdage

Kl. 13.00 - 17.00

Vi tilbyder besøg og omvisning i udstillingen efter aftale - også uden for normal åbnings­tid. I 2017 tilbyder vi Anja Kjølby, formidler med speciale i kunst og kulturhistorie. Omvisning 400,00 kr.

OBS! Udvidede åbningstider i skoleferierne annonceres løbende

 

Om den religiøse dimension i Galschiøts kunstOm den religiøse dimension i Galschiøts kunst

Museet Holmen præsenterer udstillingen GALSCHIØT OG GUD - af Billedhugger Jens Galschiøt. Udstillingen på Museet Holmen viser hvorledes den religiøse dimension står centralt i Galschiøts kunst.

Galschiøt udtaler om sin egen kunst og relationen til religion:

“Da denne udstilling blev foreslået, blev jeg faktisk forbavset over, hvor meget religion der er i mine værker. De er ofte blevet til som kritik af politiske forhold. Men at der, som bl.a. biskop Henrik Stubkjær har sagt, også er tale om kristendom, og mine værker kan anskues som religiøse, det skammer jeg mig bestemt ikke over”. 

Samtidig med udstillingen på Museet Holmen kan Galschiøts installation FUNDAMENTALISM opleves på torvet i Varde, 13. august-10.november, som en del af projektet Abrahams Børn. Læs mere om projektet nedenfor.

Kan kunst forandre verden?Kan kunst forandre verden?

I anledning af Museet Holmens udstilling med billedhuggeren Jens Galschiøts kontroversielle skulpturer, bl.a. ”I Guds Navn” og ”Min Indre Svinehund”, havde foreningen Venner af Museet Holmen i samarbejde med Kristligt Dagblad inviteret til en debataften i kunstens navn, torsdag d. 24. november, under overskriften 'Kan kunst forandre verden?'

Til at sætte spørgsmålet i perspektiv og sætte gang i diskussionen var et panel indbudt, til at komme med hvert sit bud på et svar. Panelet bestod af præst Bente Bramming, kunsthistoriker Anja Kjølby og lokalpolitiker Stephan Kleinschmidt.

Sidstnævnte åbnede udstillingen Galschiøt og Gud tilbage i september og her sagde Kleinschmidt bl.a. om Galschiøts kunst:

Galschiøts kunst (...) provokerer. Den er ikke ”pæn”. Den afstedkommer ikke en ”feel-good- oplevelse”. Til gengæld bringer kunstværkerne vigtige (religiøse og politiske) budskaber helt ind i hjertekuglen på dem, der tør åbne op og betragte; Dem, der tør standse op, tør lade sig provokere og bevæge.

Det siges, at Galschiøt bruger kunst som et middel til at gøre verden til et bedre sted. Og det er efter min mening det ypperligste formål en kunstner kan have: At gøre verden til et bedre sted. Det er heller ikke en helt ufarlig ambition at have. Religion, politik og kunst er en særdeles sprængfarlig cocktail. Jeg tager hatten af for kunstnere som Jens, der tør provokere og sætte spørgsmålstegn ved det liv vi lever, den politik der føres rundt om i verden og de mere eller mindre tilsigtede konsekvenser heraf.

JV: Valget Mellem det gode og det ondeJV: Valget Mellem det gode og det onde

Læs omtalen af udstillingen Galschiøt og Gud i JydskeVestkysten 
www.jv.dk/artikel/2399681:Kultur--Valget-mellem-det-gode-og-det-onde

Kunst i PrivatenKunst i Privaten

Museet Holmen Præsenterer: KUNST I PRIVATEN. En udstilling i anledningen af kunstcirklen Als/Løgumklosters 25 års jubilæum. Her vises 72 værker, som til daglig hænger i private hjem i det syd- og sønderjyske - Kunst med højt kunstnerisk niveau og international bredde.


Oplev udstillingen fra 27. februar til 29. maj 2016

ANMELDELSE I JYDSKEVESTKYSTEN 1. APRIL 2016ANMELDELSE I JYDSKEVESTKYSTEN 1. APRIL 2016

"Holmen har sin egen profil og falder i særlig grad i øjnene som et lille men unikt udstillingssted, der tårner sig indholdsmæssigt op i det flade landskab."

I fredagens udgave af JydskeVestkysten er det ikke til at overse Museet Holmen. Vores udstilling: KUNST I PRIVATEN anmeldes over tre sider i tillægget Kulturmagasinet! Vi er glade og stolte over den flotte omtale.



ERINDRINGSRUMERINDRINGSRUM

Udstillingen "ERINDRINGSRUM" af Anita Viola varer fra d. 4. juni til d. 4. september og består af maleri, foto mm. 

Biskop emiritus Kjeld Holm skriver om Erindringens Etik i udstillingskataloget og åbner udstillingen.

Udstillingsåbning på ERINDRINGSRUMUdstillingsåbning på ERINDRINGSRUM

Den 4. juni var Holmen fyldt med gæster til ferniseringen på udstillingen ERINDRINGSRUM af Anita Viola Nielsen. Udstillingen blev åbnet af biskop emeritus Kjeld Holm, som også har skrevet teksten til udstillingens katalog under overskriften: "Billedet som erindring".

Efter rundvisning i udstillingen ved kunstneren selv, udtaler Kjeld Holm om udstillingen:

”Anita er eminent god til at fortælle, hvad der er baggrunden for billederne og at vi gik rundt der mellem billederne var i sig selv en erindring. Anita fortalte om hvorfor den der pige, som går igen mange steder i udstillingen, hvorfor hun er alene - ensomheden lyser ud af hende. Når hun sætter ord på, bliver det jo for så vidt endnu mere gribende og tankevækkende. Det er jo ikke bare ornamenter, det er jo livshistorie, livserindring hun gengiver, hvilket gik op for mig med stor klarhed. 
Fordi jeg har beskæftiget mig så meget med erindring og gør det fortsat, så bliver man jo altid så glad, hvis der er nogen der tænker og oplever og erfarer på lidt samme måde, som man selv gør. Og den der ensomhedsfølelse, den genkender jeg. Jeg kan genkende mig i de ord hun fortæller, men lige fra jeg så billederne første gang, kunne jeg også genkende mig i den stemning som de fremkaldte hos mig.”

Museet Holmen har produceret en lille film om Anita Viola Nielsen, som kan opleves i udstillingen, hvor du har mulighed for at høre kunstneren sætte ord på ERINDRINGSRUM.

Køb dit eget eksemplar af kataloget i museets butik og læs meget mere om erindringer.

Gæster til ferniseringen oplever udstillingen
Midt i billedet ses Kjeld Holm og kunstneren Anita Viola Nielsen i samtale